Lasagne

Lasagne

Description: Lasagne er en af de store favoritter herhjemme og denne opskrift er min absolut bedste opskrift på lasagne. Når lasagnesaucen får tid til at simre i timevis, bliver den helt vidunderlig smagfuld og lækker cremet. Lagt sammen med lasagneplader og en god mornaysauce – det bliver ikke meget skønnere! Rigtig hygge simremad, som hele familien holder af og det er en ret som sagtens kan serveres for gæster – med en lækker grøn salat, godt brød og god vin i glasset. Madplan med indkøbsliste fra Valdemarsro >>

Cook Time: 40

Ingredients

Instructions

  1. Lasagnesauce
  2. Sauter løg og hvidløg i olivenolie, til løgene er bløde. Tilsæt kødet og brun det ved høj varme. Skru ned for varmen og tilsæt resten af ingredienserne.
  3. Lad saucen simrekoge under låg i 2-6 timer, jo længere, jo bedre. Smag på saucen løbende og smag til med flere krydderier, tomatpuré, flåede tomater efter smag, samt salt og peber. Hvis du synes den bliver for tør, kan du komme mere grøntsagsboullion i, men vent gerne til den har simret i en times tid for grøntsagerne afgiver også en del væde til saucen.
  4. Mornaysauce
  5. Smelt smørret i en gryde, kom mel i og pisk, til det har samlet sig til en bolle. Pisk mælken langsomt i lidt ad gangen, til konsistensen er som en sauce. Kom ost i og pisk, til den er smeltet. Smag til med revet muskatnød, salt og peber.
  6. Lasagne
  7. Kom et lag mornaysauce i et smurt ovnfast fad. Kom derefter skiftevis lasagnesauce og -plader i fadet og slut af med sauce.
  8. Top til sidst med et lag mornaysauce og mozzarella, skåret i tynde skiver. Kom fadet i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft og bag lasagnen i ca. 20-25 minutter, til lasagnepladerne er møre med lidt bid.