Vaniljekranse
Description:
Ingredients
- 150 g mandler
- 2 vaniljestænger
- 300 g sukker
- 500 g hvedemel
- 400 g smør (blødt)
- 2 æg
Instructions
- Flæk vaniljestængerne på langs og skrab vaniljekornene ud. Mas kornene sammen med lidt af sukkeret, så kornene skilles ad og det bliver til vaniljesukker. Sæt vaniljesukkeret til side og gem de tomme vaniljestænger til senere.
- Kom mandlerne på en bradepande beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen ved 160° i ca. 10-12 minutter. OBS! Mandlerne skal ikke smuttes.
- Kom derefter mandlerne og de tomme vaniljestænger i en minihakker og blend til fint mandelmel.
- Kom vaniljesukker, hvedemel, mandelmel, sukker, blødt smør og æg i en skål og ælt det sammen til en ensartet dej. Pas på du ikke rører for meget - dejen skal kun lige samles ellers risikerer du, at dejen flyder ud. Bruger du røremaskine, så brug K-spaden.
- TIP! Du kan variere konsistensen på dejen ved at tilsætte mere æg (blødere konsistens) eller mere mel (hårdere konsistens). Dejen skal sprøjtes ud gennem en kraftig sprøjtepose.
- Kom dejen i en tyk stofsprøjtepose med et stort stjernetyl. Det dur ikke med en plastikpose, da den vil springe.
- Beklæd en bageplade med bagepapir.
- Brug et lille glas med en diameter på ca. 5 cm og tegn så omridset af koppen. Der kan ca. være 20 cirkler pr. bageplade (se billeder i indlægget). Vend papiret om, så det er med bagsiden nedad (ellers kommer stegerne på vaniljekransene når de bager).
- Pres dejen ud gennem stjernetyllet i kranse. Sørg for at du bruger indersiden af cirklerne som skabelon - ellers bliver de for store.
- TIP! Det kræver lidt kræfter at presse dejen ud. Du skal trykke hårdt, og spænde posen godt op med dej nede mod tyllet, inden du presser dejen ud. Hvis dejen er for hård, så lad den ligge lidt på køkkenbordet og prøv igen efter 10-15 minutter. Er det ikke nok, så smid den i mikroovnen i 5-10 sekunder. Du kan også tilsætte mere æg til dejen for at blødgøre den.
- Placer kransene på bagepladen med ca. 3-4 cm mellemrum, så de ikke vokser sammen.
- Bag vaniljekransene i ovnen ved 180° varmluft i ca. 8-10 minutter, eller til de har fine gyldne kanter. Hold øje med dine kager, da alle ovne er forskellige!
- Lad vaniljekransene køle af på en rist og opbevar dem i en tætlukket beholder.